Gravid uge 27. Ramt af sygdom

Gravid uge 30. – Tredje trimester

Så, blogindlæg er ikke det der bliver produceret mest af her hjemme. Der tager hormonerne vidst guldmedaljen.

Nu er jeg gået ind i  uge 30 og er altså i dag 29+2 (29 uger og 2 dage)
Jeg er MEGET gravid, på trods af at jeg har det helt fint. Jeg kan mærke hvordan alting bliver mere og mere besværligt. Især med en lille energibombe der løber rundt på væggene her hjemme. Turene til og fra gulvet virker uoverskuelige, fødderne er for alvor forsvundet og nætterne er lange. Så når jeg først har sat min for at lege med Illias, så har han fandme også bare at ville lege! Nå.

Jeg har været til 30 ugers tilvækstscanning hvor alt var så fint. Aliyah vejer 1334 gram og er 8% under gennemsnittet. Men helt ærligt… Se på hendes mor! Hun er i hvert fald også under gennemsnittet. 153 cm laver ikke børn på 4 kg. Men så længe hun ikke er under 22% under gennemsnittet så er der ingen alarm. Hun ligger lige nu med numsen nedad, hvilket ikke gør så meget endnu, og heller ikke betyder det helt store i forhold til kejsersnittet, så det er jeg ikke urolig for.

Jeg ved til gengæld ikke hvad jeg skal stille op, med trangen til at komme noget i munden heeeele tiden!! Konstant. Jeg har fx lige spist, og jeg tænker på, hvad jeg skal spise næste gang og om der er noget jeg lige kan hapse hurtigt uden nogen opdager det. Hvad skal jeg dog stille op, når hun er ude og jeg skal tilbage til min egen krop igen?? Denne gang for alvor! Ja, jeg har besluttet mig for at der ikke kommer flere børn. I hvert fald ikke de næste mange år! Jeg trænger til at være tilbage i min egen krop og til at nyde mine børn i fulde drag.

… ja jeg er lidt træt af at være gravid!

 

// <3

2

  • Maiken

    Tjekker altid din blog for nye indlæg. Du så skøøøn :-* Har slet ikke set dig og sagt tillykke eller noget. Du må lige sige til når du er i Kalundborg og har tid og lyst til at gå ud og spise baby mama! Og sikke et skønt navn! :i

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det dejligt med en fast læser 🙂
      Jeg har bare ikke fået skrevet en dyt på det seneste. Jeg ved ikke hvorfor. Men lysten har ikke rigtig været der.. Jeg skal da nok sige til næste gang jeg er i byen, så må vi hygge lidt 🙂 Og tusind tak. vi er også helt vilde med navnet 😀 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid uge 27. Ramt af sygdom