Halloween og ufrivillig fridag

Der skulle rigtig hygges i vuggestuen i dag. De skulle holde halloween og havde opfordret til, at børnene kom udklædt. Jeg var lidt ængstelig, fordi jeg jo kender Illi og han gider bare ikke når man siger til ham at der er noget han skal. Altså f.eks. klædes ud. Så bliver han sur, piver og skrider imod aaaalt hvad man gerne vil have ham til. Men med en masse overtalelse og lidt forhandlinger om ostehapser vs gagebind, fik jeg klædt ham ud som en meget diskret mumie. 

Jeg afleverede ham i vuggestuen, blandt edderkopper og græskar. Han blev faktisk ret med af det da jeg gik, hvilket han ellers kun sjældent gør. Men jeg lagde ikke så meget i det og fik sagt farvel og vi ses senere. Jeg nåede lige hjem og fik puttet Nia, og så havde jeg store planer om mit ugentlige bad… (host host) Og så ringer telefonen. Det var pædagogen fra vuggestuen som fortalt at Illi var dybt ulykkelig og bange for alle de andre børn der var udklædte. Han havde plantet måsen på pædagogens skød, og der havde han tænkt sig at blive! Hvorfor er det også at man holder halloween for sådan nogle små størrelse? De fatter da overhovedet ikke hvad der foregår!?

Jeg har altid sagt til dem at de hellere end gerne skal ringe til mig, hvis han har en dårlig dag, for jeg er jo hjemme med lillesøster. Jeg rendte afsted igen.. Stadig med fedtet hår og morgenfjæs, fik jeg hentet en trist og faktisk meget betaget dreng fra vuggestuen. “Mor, pige klædte ud! Pige male øjnene.” Han kunne slet ikke komme over det og fortalte vidt og bredt om hvor uhyggeligt det var og hvor bange han var blevet. “Mor, jeg græd!”

Jeg tænkte lidt strategisk, i forhold til at skulle være hjemme med begge børnene hele dagen, for han fejlede jo absolut intet og var springfuld af energi, så jeg skrev til min dejlige veninde om hende og hendes dreng ikke havde lyst til at tage ud og spise lidt brunch på Dallevalle. Lucky me! Den var hun med på. Vi hyggede og fik spist en masse dejlig mad. Stadig med fedtet hår og morgenfjæs.

Nu sidder jeg så her. Begge børn sover, jeg er nyvasket og farmand er sendt i byen for at handle. Aaah, siger jeg bare!

// kys fra Ditte