Gravid uge 20.

MD scanning – skal det være naturlig fødsel eller kejsersnit?

11050964_10205828736348432_1949307862_n

Som jeg fortalte tidligere, så har jeg i dag været til MD scanning (misdannelsesscanning) og lægesamtale.

For ligesom at tage det fra en ende af, vil jeg lige fortælle hvad en MD scanning går ud på.
Man scanner barnet igennem fra hoved til hale og tjekker alle organer og lemmer for misdannelser. Det er en standard scanning og den er valgfri. Men hvem ville sige nej tak, til at se sin lille baby? Det er også til denne scanning at man normalt får at vide hvad køn barnet har, hvis man ønsker det og hvis man ikke (som mig) har købt sig til en tidligere scanning i en privat klinik. – Det er stadig en pige 😀

Til vores scanning i dag så det hele fint ud. Baby har det godt og ser ud som hun skal. Der var dog én lille ting, som ikke var helt som det skulle være.
Normalt skal der være 3 blodkar i navlesnoren. Ét kar der bringer blod fra moderkagen til baby og to kar, der bringer blod fra baby tilbage til moderkagen.
I få tilfælde (1%) er der kun 2 blodkar. Vi er desværre et af de få tilfælde. Heldigvis har det ikke nogen betydning for de fleste babyer, men det er ikke risikofrit og øger desværre muligheden for hjertefejl. Derfor skal jeg til en ekstra scanning sidst i marts hvor en læge skal scanne hjertet igennem. ud over det, kan det også medføre vækst problemer inde i maven, så derfor bliver jeg scannet i uge 30 og 34, for at sikre at hun vokser som hun skal.

Det gør selvfølgelig mit lille moderhjerte en smule urolig, men jeg tænker samtidig på at der for det meste ikke er noget i vejen i de få tilfælde der er og på at der bliver holdt godt øje med det igennem graviditeten. Det er noget vi må tage med og så må vi få det bedste ud af det. Vi kommer til at se vores lille prinsesse nogle ekstra gange inden hun kommer ud til os og det er jo dejligt<3

Nå. Udover scanningen var vi også inde og snakke med en læge. Det var vi fordi jeg fik et kejsersnit sidste gang og derfor bliver man tilbudt en lægesamtale med henblik på at finde ud af, om man ønsker at føde selv eller få et planlagt kejsersnit.
Vi kom frem til, at jeg er liiiige inden for grænsen, som er halvandet år. Derfor må jeg gerne føde selv, hvis altså der ikke støder flere komplikationer til.
Jeg synes det kunne være en super fed oplevelse at skulle selv og det er dejligt at vide at jeg har muligheden for det. Samtidig fortalte lægen, at det aldrig ville blive et forløb der ligner mit første, hvor jeg lå i 2 døgn før jeg til sidst fik et akut kejsersnit. Der er meget stramme regler for fødselsforløbet hos en tidligere kejsersnit “patient” og især fordi der ikke er mere end 18 mdr. imellem fødslerne.

Så ind til videre har jeg sagt forsigtigt ja til, at prøve en naturlig fødsel!! (JEG ER BANGE) Men med den beroligende tanke i baghovedet at jeg kan nå at fortryde og at der bliver holdt ekstra godt øje med mig og prinsessen så skal det nok gå.

Så nu da det er på plads alt sammen, har jeg tænkt mig at passe ekstra godt på mig selv og dermed også baby. og så vil jeg fylde mig selv med en masse positive tanker og glæde mig til af vores lille nye kommer til verden!
Nu går ventetiden for alvor i gang.

// <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid uge 20.