Gravid uge 25 - Vi har fået en dato og fundet et navn!

Hvad er en overskudsmor?

Jeg har fået så mange komplimenter på det sidste, at jeg snart ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv. Det er bare så dejligt! 🙂

“Du er Mor med stort M”
“Du stråler, ser naturlig, glad og frisk ud”
“Selv om du er gravid så kan du bare alt muligt”

Det er nogle af de dejlige kommentarer jeg har fået. Og det har fået mig til at tænke lidt..
Er jeg en overskudsmor? Eller gør jeg bare hvad jeg føler er det rigtige og hvad jeg er nødt til?
Jeg kan sige med 100% at jeg er meget mere frisk og energisk fordi jeg har en søn jeg skal tage mig af og være mor for og fordi jeg ønsker at være den bedste mor jeg overhovedet kan. Hvis det var mit første barn, havde jeg sikkert haft større tilbøjelighed til at smide mig på sofaen og bare være træt og gravid.
Men men men jeg har altså også dage hvor jeg ikke er overskudsmor. Hvor jeg har ondt i ryggen, hvor jeg er træt og hvor jeg er humørsvingende og hvor jeg bare virkelig ser frem til at dagen ender og jeg kan kravle ned under dynen.

Jeg er taknemmelig for, at jeg brugte så meget tid inden graviditeten på, at arbejde på mig selv både fysisk og psykisk. Jeg er sikker på at det har gjort mig til en stærkere og mere glad person. En stor del af energien kommer også derfra. Men samtidig ved jeg også at det kan blive meget bedre og at der stadig er meget mere jeg kan arbejde med.

Jeg har egentlig ikke en konklusion på det indledende spørgsmål, er jeg en overskudsmor?
Måske har i en mening? ☺

image

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid uge 25 - Vi har fået en dato og fundet et navn!