Så.. jeg tænkte at jeg ville fortælle jer om hvordan det gik da jeg skulle føde Illias tilbage i februar 14. Det gik nemlig ikke helt, faktisk meget langt fra, som det ellers var planlagt! Drømmen var helt fra første gang jeg besøgte jordemoderen, at jeg ville føde hjemme. Det kan ikke rigtig forklares hvorfor, men det føltes bare som det helt rigtige for mig. Jeg fik endda overtalt Steven og startede med at få hjemmebesøg af en sød og dejlig jordemoder. men det skulle ikke gå så nemt. Jeg havde en hård graviditet helt fra starten af, men det blev specielt hårdt de sidste 2 måneder. Jeg samlede rigtig meget væske i kroppen. Så...

Så, blogindlæg er ikke det der bliver produceret mest af her hjemme. Der tager hormonerne vidst guldmedaljen. Nu er jeg gået ind i  uge 30 og er altså i dag 29+2 (29 uger og 2 dage) Jeg er MEGET gravid, på trods af at jeg har det helt fint. Jeg kan mærke hvordan alting bliver mere og mere besværligt. Især med en lille energibombe der løber rundt på væggene her hjemme. Turene til og fra gulvet virker uoverskuelige, fødderne er for alvor forsvundet og nætterne er lange. Så når jeg først har sat min for at lege med Illias, så har han fandme også bare at ville lege! Nå. Jeg har været til 30 ugers tilvækstscanning...

Det er hårdt nok at jonglere morrollen og graviditeten jo længere jeg kommer hen. Maven er i vejen og turene op og ned af gulvet er ikke så nemme som de har været! Men at man så lige skal have smidt en spandfuld betændelse i både bihuler og hals oveni, (undskylder lige for de billeder der muligvis popper op i hovedet lige nu) kunne jeg godt have været foruden. Jeg har ikke sovet ordentligt i en uge og de sidste par nætter, har jeg siddet oppe kl 3 om natten og drukket te og kigget på computer.. Fordi jeg ikke har kunnet sove for stoppet næse, ondt i halsen og kramper i benene. BTW, så bliver det ikke ligefrem...