Julehjælp - hjælp mig med at opfylde mit ønske.

Om fest og forskel på første og andet barn

12298073_10207688211434147_735802535_oSå er det i weekenden at den lille fede skal navngives! Eller det vil sige, det er i morgen vi fejre hendes navngivning.

Hold nu kæft, hvor kan det være stressende at arrangere sådan en fest! Og jeg bander ikke fordi det har været stressende denne gang. Jeg kan huske af Illis fest skulle arrangeres… Jeg synes det var stressende og jeg var sikker på at jeg havde glemt små detaljer. Jeg var sur og jeg råbte vidst også lidt af Steven.. jeg vidste ikke hvad jeg skulle have på og det hele var bare så irriterende (Det havde jeg ikke og det gik fint! Dejlig fest)

Den her gang har jeg taget det stille og roligt. Vi når det nok, nonchalant agtigt. Jeg er ret sikker på, at jeg har styr på det hele, selv om jeg stadig mangler at købe nogle småting, men hvad så? Jeg når det jo nok..

Er det okay?

Jeg bliver ved med at rende ind i det samme spørgsmål igen og igen, et spørgsmål som jeg stiller mig selv.. Er det okay, at der er forskel på nummer 1 og nummer 2? – ja selvfølgelig er der det.. Men jeg mener, er det okay at det ikke er lige så spændende anden gang? at det er sådan lidt; vi har prøvet det før så det er ikke så specielt.. Det er jo ikke fordi hun ikke er lige så speciel! For selvfølgelig er hun det. Men vi har jo prøvet det hele før.

Ej.. bare det at skrive det kan give mig dårlig samvittighed! Men jeg ved jo godt at der altid vil være forskel på mine to og der vil være forskel på mange forskellige måder. Det er en god ting! – Det vigtigste for mig, har hele tiden været at hun føler sig lige så elsket og ønsket som sin storebror. Og dét er hun! Også selv om der er forskel. Også selv om hun får nogle høvl af sin storebror en gang i mellem, og der ikke er tid til at hygge og putte længe i sengen om morgenen og også selv om vi har prøvet det hele én gang før.

Jeg glæder mig til at holde fest for vores lille pølse og jeg glæder mig til at dele dagen med familie og venner. Det er da specielt og dejligt at man har mennesker omkring sig som gladeligt stiller op og bidrager til at gøre dagen uforglemmelig. Tak for det.

Husk at læse mit forrige indlæg om Julehjælp!

// Kys fra Ditte

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julehjælp - hjælp mig med at opfylde mit ønske.