Skyslibar - Super nem og sund snack!

brug dine rester fornuftigt

Jeg går ind for, at få brugt de rester og småting man har i skuffer og skabe og i køleskabet. Man får så tit kylet gode og lækre madvare ud i skralderen. Det er både spild af penge og mad. Så her er et eksempel på, hvordan jeg bruger mine rester til et super lækkert måltid 🙂 jeg håber på at det kan være en inspiration. ♡

Jeg havde en masse småting tilbage i køleskabet som jeg valgte at lave hurtig og lækker aftensmad af.

10743761_10204914618696062_2032658987_n

 

Rissalat med søde/spicy mandler, kylling og hummus.

Til rissalaten brugte jeg:
Resten af gule ris fra dagen før. Lavet med almindelige ris, gurkemeje og en bouillon terning.
En gulerod. Jeg skrællede “flager” med skrælleren, så bliver de nemlig Suuuuper tynde og lækre og så tager det ikke en evighed!
Små tomater skåret i halve.
Mandler, hakket groft og ristet på panden i krydderiet “ras el hanout” og cayennepeber, og så hældt over med Honning. (Afkøles på et stykke bagepapir)
Lidt hakket persille og et skvat citron.

Kyllingen er stegt på panden med salt, pepper og karry.

Hummus er lavet i minihakkeren med en dåse kikærter, 1-2 fed hvidløg, en tsk tahin, et skvat citron og olivenolie til den får en lind konsistens.

Det var helt vildt lækkert!
Held og lykke og velbekomme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skyslibar - Super nem og sund snack!