Mad gør mig glad! – bogstaveligt talt

Udtrykket: “Mad gør mig glad” giver efterhånden mere og mere mening for mig. Og heldigvis på den sunde måde! – Jeg er helt stensikker på, at alt hvad man fylder kroppen med også har en indflydelse på vores mentale tilstand. Jeg mærker tydeligt på mig selv, når jeg er inde i en god stime af dejlig hjemmelavet mad af gode råvare, så har jeg det også meget bedre mentalt. Jeg bliver mere klar i hovedet og føler mig glad og veltilpas. Overskuddet er stort og livet er skønt.

– Når jeg derimod er inde i en dårlig periode, kan jeg også med det samme mærke hvordan humøret daler, motivationen til træning forsvinder og den der følelse af selvaccept forsvinder ud af vinduet. Hvorfor er det så liiiige man gør det mod sig selv, kunne man jo spørge? Ja det ved jeg da faktisk virkelig ikke. Netop nu som jeg sidder og skriver det her, tænker jeg på HVORFOR man ikke stopper sig selv inde man æder en halv pose chips og en pose tyrkisk pepper… (ja, det er sket i dag!) Jeg ved jo udmærket godt hvilken følelse jeg sidder tilbage med bagefter. Og den er oven i købet overhovedet ikke særlig fed.. Så jeg undre mig virkelig meget over hvorfor, jeg ikke har den der stopknap der hjælper mig til at stoppe, inden jeg går i gang. Især når det rammer mig som en mur af sure opstød bagefter. HADER bare at skuffe mig selv.
Det skal ikke være en undskyldning, men jeg vil tro at mange kan relatere til dette: For mig opstår de dårlige perioder i takt med at mit stress niveau stiger og energi niveauet daler. Det forekommer både på det daglige plan, altså fra morgen til aften, og så også i længere perioder.

Lad mig lige uddybe mig tanke.
Når jeg står op om morgenen er mit overskud altid størst. Min lille fis er frisk og glad og vi hygger os og laver dejlig morgenmad. YES! Når han tager sin næste lur træner jeg som regel hvis tiden er til det og efter træning spiser jeg frokost, mens han (forhåbentligt) stadig sover, for så har jeg tid til at lave noget ordentligt til mig selv. Men hvis han ikke sover.. her begynder filmen at knække…. Nå men så går der nogle timer… klokken er ikke helt nok til at begynde på aftensmad, men jeg er suuuulten… så jeg finder et eller andet hurtigt! Hvis jeg ikke har et sundt alternativ klar ved hånden så bliver det ofte bare noget værre juks jeg spiser. Derfor holdt jeg store bagedag den anden dag. Det kan i læse om her.
Når der skal laves aftensmad har jeg oftest en meget sulten og utålmodig baby stående ved mine ben. Så med sved på panden kæmper vi for at få maden færdig så der kan blive ro. Men dejlig aftensmad det bliver det altid til. Igen må jeg indrømme at jeg og min kæreste er lidt for kærlig med fløde i maden.. Det må være en last og en dårlig vane.
Bassen bliver puttet ved 20 tiden og nu bevæger vi os for alvor ud på et sidespor.
Jeg har sådan en heldigdum kæreste som kan hælde alt indenbords uden at tage et gram fedt på. Slik og chokolade bliver hevet frem og jeg forsøger for så vidt muligt at beherske mig.. Men et stykke slik skader vel ikke. og JO! det gør det. Mere vil have mere og så var den skål tom. – Her sidder jeg så tilbage med en sød men grim eftersmag tilbage og tænker på, at dagens hårde indsats er spildt på 2 minutter. øvbøv….

De længere perioder forekommer når jeg føler mig presset. Vi står fx lige nu midt i en flytning, hvilket ikke efterlader særlig meget overskud til kæmpe med de indre dæmoner.
Det er meget nemmere bare at sige ja, end at sige nej er det ikke? Det synes jeg i hvert fald.
“Skal vi ikke bestille en pizza i aften?”
“Jooooojooo.” hmmm…

og igen, så er det bare jeg tænker på, hvorfor jeg i virkeligheden tager det valg, at have meget mindre overskud og mindre glæde i min hverdag, for få sekunders eufori over en skide tyrkisk pepper og en dild chips.. Helt ærligt………..
Der er vidst noget at arbejde på der, hva Dittemor. Men nu ved i det! så der er ingen undskyldninger.

– Dittes Verden <3