Livet. – Er det virkelig bare det?

Livet som samtaleemne dukker tit op blandt mig og mine venner og bekendte. Der kan være rigtig mange forskellige grunde til, at vi kommer ind på emnet, men for det meste er det fordi vi har nogle bekymringer eller problemer som vi har behov for at tale om.

De ofte stillede spørgsmål som vi prøver at svare på er bl.a.:

“Er det virkelig bare sådan mit liv skal være?”
“Skal det virkelig bare være mig og ham resten af livet?”
“Er det bare den her uddannelse jeg skal tage?”
“Skal jeg bare accepterer det, selv om jeg ikke er tilfreds med det?”

Jeg vil mene, at svaret til alle disse spørgsmål er meget enkelt: NEJ! sjovt nok er det også for det meste det vi bliver meget enige om meget hurtigt når vi taler vores problemstillinger igennem. Og ja, det er faktisk så enkelt. – Hvis du overhovedet kan sætte “bare” ind i din sætning, så er det højst sandsynligt fordi der er noget du ikke er tilfreds med. Men DU har lige så meget ret til, at tage det “bare” ud af dit liv og leve lige præcis som DU vil, som alle andre har. Vi har kun ét liv og vi skal ikke bruge det på at nøjes.
Forstå mig ret. Selvfølgelig skal vi også give plads til andre mennesker. Bevares. Vi skal jo alle kunne være her. Men vi skal fandme også huske at give plads til og selv! Jeg mener ikke at vi skal træde til side og sætte vores egne behov og ikke mindst lyster til side, fordi vi skal please alle andre. Husk på, at du ikke er sat på jorden for at feje vejen for, at dine medmennesker kan opnå alt det de gerne vil, mens du står tilbage i baggrunden og ser livet suse forbi. – Giv dig selv lov til at leve! Du har ret til det.

Jeg læste en bog, hvor det var beskrevet så smukt, hvad livet i virkeligheden er. Barskt måske, men det gav så meget mening da jeg læste det og jeg har virkelig brugt meget tid på at tænke over det siden. sjovt nok er jeg også stødt ind i mange situationer efterfølgende hvor jeg har kunnet bruge det.

Forestil dig livet, som den bindestreg der kommer til at stå på din gravsten. Der vil stå din fødselsdato og din dødsdato og bindestregen mellem disse, repræsenterer dit liv. Spørg så dig selv, om du er tilfreds med den bindestreg? Er du glad for det liv du lever? og er det, det optimale for dig? – eller er dit liv “bare” en bindestreg?

Hvis jeg nu spurgte en række tilfældige, hvad de ville gøre hvis de havde 1 år tilbage at leve i, ville jeg højst sandsynligt få mange forskellige men alligevel ret ens svar. De fleste ville gøre alt hvad de kunne, for at optimere deres liv, så de kunne gå i seng hver aften og føle at de havde gjort lige præcis det de ønskede sig den dag. Nogle ville tage ud at rejse, andre ville bruge mere tid sammen med deres familie. Mange ville begrave de gamle stridsøkser, for de færreste har lyst til at have uvenskaber.

Jeg vil så spørge dig, hvad du egentlig venter på? – du aner ikke hvornår din tid udløber og hvorfor så nøjes, og hvorfor så vente på, at et eller andet perfekt liv skal dukke op en gang ude i fremtiden? og liiiige nu, sidder du garanteret og finder på aaalle mulige undskyldninger.

Livet er NU, så lev NU! – uden undskyldninger. Det er OKAY at være den du har lyst til at være.

Jeg ved hvad du tænker… nåå jaja.. Men man skal jo også tjene til dagen og vejen og tingene skal hænge sammen…. og der er også så meget i vejen og så mange undskyldninger! Hvis du i sidste ende kan se tilbage på dit liv, som du har kæmpet og arbejdet og knoklet røven ud af bukserne for, som “bare” en bindestreg på din gravsten, så har det da ikke været til nogen nytte!!

Nå, jeg tror at jeg fik skåret mit budskab ud i pap! Nu kan du tænke lidt over det, og ingen sagde at det var nemt!!! – Det kræver øvelse og jeg er allerede gået i gang.

Kærlighed fra Dittes verden <3